Nostalgi

Kender i ikke den følelse af, at sætte et gammelt nummer på, og så bruser det frem af følelser og minder fra en bestemt tid. En tid man havde forlagt i hukommelsen, eller en tid man længtes tilbage efter... en god tid med masser af oplevelser, overvældelse, overraskelser, nye indtryk og nye bekendtskaber... bekendtskaber som holder for altid fordi man har haft noget specielt sammen... man vil altid holde fast i den tid på en eller anden måde, fordi den har betydet så meget i alle retninger, og man har lært så meget om sig selv... Den tid blev jeg mindet om idag.. Jeg blev et split sekund taget tilbage til et vendepunkt i mit liv, en tid hvor alt ændrede sig.. Jeg tog et skridt fra det "normale" og satsede alt!!! Jeg var næsten lige flyttet til københavn, alt var fedt, livet blev levet, havde alle mine venner omkring mig og intet kunne stoppe mig, jeg kunne klare hele verden, og jeg var ligeglad med hvad alle andre mente og sagde, ligemeget hvad de sagde... Jeg tror på når man satser og springer ud over kanten, er der hvor man lærer aller mest om sig selv - og sine omgivelser.. jeg glemmer det nogen gange, men blev virkelig mindet om det idag.. vi skal ud af vores comfort zone og mærke vi lever.. bryde vores vaner, og bare være til.... jeg har tidligere skrevet om at opnå ens drømme, og det samme mener jeg der.. man er nød til at springe ud i det, falder man, rejser man sig igen og vokser med opgaven.... Vi lærer hele livet, og kommer hele tiden på prøvelser... Til tider savner jeg denne befriende tid, idag tænker jeg meget mere over hvad jeg fortager mig, og om det er godt for mig.. ville ønske jeg nogle gange kunne kaste alt det væk og bare være F****** ligeglad.. vi behøver ikke være perfekte.... Jag savner tit min Lejlighed i Kbh.. at være mig selv... uden det skal forstås som om jeg ikke har det godt nu.. for det har jeg bestemt <3  men det var bare en speciel tid.. duften i min pige hybel, alle mine billeder og pigeting, mit eget skabte Univers og rum til at være alt andet end et glansbillede.... Jeg husker jeg og min aller bedste ven STEVEN som jeg brugte al min tid med, kunne sidde til langt ud på natten og synge, spille guitar og lave videoer på computeren. vi satte Michael jackson på kl lort om natten og begyndte at danse rundt i lejligheden, vi kørte tit steder hen uden at vide hvor vi kørte hen, ved bare at kører ligeud... GOSH jeg savner det så meget.. !!!! Han var min bedre Halvdel, han løftede mig op hvor jeg var aller mest svag, han var der altid til at lytte til mig gøre mig stærk og gav mig tro på mig selv...Vi var hinandens styrker hvor vi var svage... han er den bedste ven man kan ønske sig.. mit vendepunkt var et sats på godt og ondt.. der var mange ting jeg vandt, men "at the same time" mistede jeg ting som jeg ikke ønskede at miste...  <3 Pas på jer selv derude....